Aktuelle tilbud om ture kan findes på DOF Travels hjemmeside, se her

Husk turene i forbindelse med Klaus Malling Olsens fuglekurser i eftersommeren og efteråret - se nærmere her

Ørnens Dag hos DOF København på Vestamager og i Roskilde den 24. februar 2019, kl. 10-14

Både i Roskilde og ved Sydtårnet på Vestamager stod frivillige DOF’er parat fra kl. 10 til at vise de tilstrømmende besøgende ”den flyvende dør” og en mængde andre fugle.
Begge steder havde man også deltagelse af medlemmer af DOF Ung, der præsenterede den nye Ørneklub for børn. I Roskilde var der også en repræsentant for Nationalpark Skjoldungernes Land. Der blev serveret kaffe og småkager, så længe forsyningerne rakte.
Roskilde havde omkring 400 besøgende – og Vestamager kunne glæde sig over, at mindst 200 børn og voksne fandt vej til Sydtårnet, som jo ligger et godt stykke fra alfarvej. Begge steder var der en havørn på færde, og begge steder kunne man glæde sig over vandrefalken – Sydtårnet havde hele 3! Desuden var der også på Vestamager den smukkeste opvisning lige foran tårnet af en blå kærhøg, hun - adskillige gange.

Blandt de mange fugle, som der var lejlighed til at fortælle de nysgerrige gæster om, kan næves: Gravand, gråand, krikand, hvinand, pibeand, spidsand, stor skallesluger, lille skallesluger, toppet skallesluger, grågås, bramgås, musvåge, storspove, hjejle, almindelig ryle, vibe, fiskehejre, sanglærke, musvit, blåmejse, stillits, gråkrage, ravn, musvåge, svartbag, sølvmåge, hættemåge, knopsvane, sangsvane, pibesvane. Ikke alle arter lod sig se begge steder! Roskilde havde også fornøjelsen af hare og rådyr.

Der blev omdelt meget DOF-materialer og både børn og voksne så i teleskop og talte med DOF’erne. Kanal Roskilde optog til et TV-indslag og interviewede de aktive DOF’er i Roskilde til kamera.

Ørnens Dag, Strandpromenaden i Jyllinge
Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur/Børn og unge

DOF Roskilde har også et tilbud på Ørnens Dag. Det foregår på Strandpromenaden 40, Jyllinge ud for Kajakvej og Sneppevej - lige over lystbådehavnen. Mellem kl. 10-14 kan man møde de flinke folk fra DOF som bliver suppleret med andre flinke mennesker fra Nationalpark Skjoldungernes Land. Hvis ikke ørnen kommer forbi kan der stilles skarpt på gæs, ænder og andet godt.
Dagen igennem vil der være mulighed for at få en varm kop kaffe, en snak om fugle, og der vil være diverse info-materiale til uddeling.
Har du selv en kikkert, så tag den med, men DOF'erne har teleskoper og kikkerter med, så man under alle omstændigheder kan se både små og store fugle.
Og husk rigeligt med tøj – der er ikke læ på Strandpromenaden,

Tilmelding er ikke nødvendig.
Evt kontakt: Poul Holm, 4037 1178 og Solveig Jonasson, 5160 6797

Ørnens Dag i Naturpark Amager
DOF København
Søndag 24. februar 2019. KL. 10:00 - 14:00
Fugletur/Begyndertur/Offentlig tur/Børn og unge

Siden 2013 har et havørnepar holdt til på Vestamager, hvilket giver københavnerne muligheden for at opleve ” den flyvende dør”, lige op ad hovedstaden. I 2018 lykkedes det for første gang det gamle par, at få en unge på vingerne. Vi håber naturligvis på dejligt vejr, og at havørnene er hjemme denne dag. Ud over havørne byder lokaliteten på dådyr og en masse af andre spændende fugle såsom forskellige ænder, rovfugle, gæs og svaner. Så uanset hvad, er der nok at kigge på denne sidste søndag i februar.

Repræsentanter fra DOF vil stå klar med teleskoper og kikkerter, for at fortælle succeshistorien om den genindvandrede havørn samt svare på fuglespørgsmål. I år har vi desuden et tilbud til børn mellem 6 og 12 år i form af DOF's nyopstartede Ørneklub.
TILMELDING. Ingen tilmelding

KONTAKT Mads Oddershede, 21682862 (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

MØDESTED: Sydtårnet på Vestamager. Hvis man kommer I bil, er det muligt at parkere for enden af Frieslandsvej og gå der fra.

DOF Travel 
er vores turudvalg som står for det største udbud af ture. 30 - 40 frivillige medlemmer af DOF står til rådighed med at lede turene og give medlemmerne mulighed for at komme ud og opleve fuglene.

DOF Travel har en hjemmeside, hvor du kan se programmerne for de mange ture, se - og læse om turlederne, finde rapporter fra tidligere ture m.m.
Du kan også gå direkte til programet for turudvalgets aktuelle endags- og busture via dette link.

DOF Køge Bugt
arrangerer primært ture i deres lokalområde omkring Køge og på Stevns, men også til andre lokaliteter i både Danmark og Sverige.

Se mere om de planlagte (og tidligere afholdte) ture på gruppens hjemmeside via dette link.

DOF Roskilde
er vores lokalgruppe, der laver arrangementer i området omkring Roskilde, hvor de fleste ture går til. Men af og til er der også ture til Sverige og andre dele af landet.

Se nærmere om turene på gruppens hjemmeside via dette link.

Seniorudvalget
der også er kendt som Grågæssene, har altid flere ture på programmet og turene går typisk til lokaliteter på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Skåne.

Se det aktuelle program her.

God tur.

TurMed Troels Troels Krog

Fuglenes Dag 2016: Tur på Amager Fælled.