Udskriv

Der er oprettet 1.138 lokaliteter i DOFbasen i det område, DOF København dækker.

Det er mange og det er selvfølgelig ikke alle, der er lige interessante. Men tag ikke fejl, et besøg ved et mindre vandhul eller en lille park i byerne kan sagtens byde på gode og overraskende oplevelser med fuglene. I Tivoli i København er der fx set Sorthovedet måge, Korttået træløber og Turteldue.

Hvis du vil have inspiration til at finde nogle lokaliteter, der er værd at besøge her og nu, så klik på linket til TURE i menuen til venstre.
På den side, der derefter vises, er der links til vores grupper og udvalg, som arrangerer ture i DOF Københavns område samt andre steder i Danmark og udlandet. Tag med på turene og lær lokaliteterne at kende eller opsøg selv lokaliteterne.

På vores hovedforenings hjemmeside er der også inspiration at hente. Gå ind på dof.dk, vælg linket OPLEV FUGLENE i menuen til venstre og vælg derefter linket til FUGLESTEDER. Så havner du her, hvorfra du kan finde informatiom om udvalgte lokaliteter over hele landet.

Hvis du vil vide noget om de lokaliteter, der er oprettet i DOFbasen i DOF København eller andre steder i landet, kan du zoome ind på det kort, der vises øverst til venstre på DOFbasens forside.

Under kortet er der et link til "Kort over alle lokaliteter i DOFbasen" og derfra kan du søge efter den lokalitet, du er interesseret i.

Som resultat af søgningen popper et vindue op hvor lokalitetens placering vises på et kort og hvor der er link til, hvilke arter, der er set på lokaliteten, de seneste 10 dages observationer fra lokaliteten m.m.

Hvis du er inde på DOFbasen for at se observationer, kan du klikke på lokalitetens navn ved en observation, hvorefter samme vindue popper op.
Du kan fx klikke her og starte med observationerne fra de lokaliteter, der er rapporteret til DOFbasen fra DOF Københavns område i dag.

Nogle af de spændende lokaliteter er fx Bognæs, Jægersborg Dyrehave, Kongelunden, Køge Sydstrand, Mølleåen, Roskilde Fjord, Stevns, Utterslev Mose, Vestamager og Ølsemagle Revle, men brug kortet her,  zoom tilstrækkeligt ind og vælg fx at få vist lokaliteterne i "dit" område.