Vær med!

Hvis du allerede er, eller har lyst til at blive aktiv ornitolog/- fuglekigger, er der flere muligheder:

DOFbasen: Hvis du selv er aktiv i felten, kan du rapportere dine observationer til DOFbasen. Hvis du jævnligt registrerer rastende og/eller ynglende fugle i "din" lokalitet, kan du desuden bearbejde dine observationer, som også kan lægges ind i DOFbasen, så andre hurtigt kan få et overblik fx over lokalitetens ynglefugle.

Punkttællingsprojektet: Hvis du har lyst til at være med i en organiseret dataindsamling af de almindelige fugle i Danmark, kan du overveje at blive punkttæller.

Caretakerprojektet: Hvis du er interesseret i at være med til at overvåge fugle og miljø sammen med andre i et eller flere af landets 200 vigtigste fuglelokaliteter, så kan du melde dig som caretaker. I selve københavnsområdet er der 7 lokaliteter at vælge mellem.